Flot forårssæsonstart for U11's drenge!
Så fik U11 skudt forårssæsonen i gang. Lørdag den 18/4 tog 2. holdet en tur til Stautrup for at spille første runde. Det blev til en flot sejr på 5-1 over Stautrup IF og en jævnbyrdig 0-0 mod Odder IGF - den kamp kunne vist lige så godt have tippet i vores favør, men drengene var ved at være "brugt op" til sidst. Men fire rigtigt flotte point - sådan!
1. holdet tog her til aften hul på deres turnering med runde i Vejle. Modstanderne var Bredballe og Hatting-Torsted. Vi måtte desværre se os overmandet af begge hold med knebne nederlag på 0-1 - men for pokker, hvor DE GUUUUULE kæmpede bravt - og den ene kamp kunne lige så godt have endt til vores fordel. Vores 1. hold har virkelig rykket MEGET på det sidste halve år - mange forældre vil kunne huske helt andre resultater mod selv samme hold for bare 9 måneder siden. Så det skal nok komme. Flid, fokuseret træning, god holdånd og sammenhold - så når vi langt!
Næste weekend står den på endnu en runde for begge hold. 1. holdet tager til Hatting-Torsted, hvor de møder Vinding og Vejle. 2. holdet en smuttur til Odder søndag morgen, hvor DMI og Team Østjylland står for tur.